Counter-Strike 2 (CS2) er den nyeste udgave af Counter-Strike, og afløser det fantastisk populære Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO). Counter-Strike er et af verdens allerstørste esport spil, og med totalrenoverede baner, nye imponerende effekter og opdateret lyd og teknik vil Counter-Strike 2 uden tvivl fortsætte dominansen på den internationale scene.
Er du også klar til at kæmpe for din plads på ranglisten, men er du i tvivl om, hvilken gaming computer du skal vælge til CS2? Så læs videre i denne guide, og bliv klogere på, hvad du skal overveje, inden du køber din nye computer.
Counter-Strike har udviklet sig meget gennem årene, og CS2 repræsenterer et af de største grafiske og tekniske skridt i serien. Selvom der nu er langt mere realistiske lys- og røgeffekter, er de officielle krav til spillet fortsat til at overkomme for de fleste moderne gaming computere, hvis man som casual gamer bare gerne vil spille lidt med vennerne engang i mellem. Har man i stedet ambitioner om at kæmpe med i toppen af CS, så kræver det dog stadig en kraftfuld gaming computer, da de nye effekter alt andet lige vil betyde, at det bliver lidt sværere at vride et ligeså højt antal FPS (Frames Per Second) ud af spillet som tidligere.
For at gøre det let for dig at finde din nye computer til CS2, har vi i denne guide udvalgt 6 gaming PC’er og inddelt dem i 3 kategorier, så du let kan finde en gaming PC, der matcher dit ambitionsniveau.
Er du nybegynder, eller spiller du bare for sjov med vennerne engang imellem, så er disse PC'er et oplagt valg til Counter-Strike. Du vil kunne køre CS2 flydende i FullHD-opløsning og med flotte grafik-indstillinger.
Går du til Counter-Strike i din lokale eSportsforening, eller er du nået et højere niveau, hvor du har brug for et konstant højt antal FPS for at udnytte din 144Hz skærm, bør du tage udgangspunkt i disse gaming PC'er. Vi anbefaler, at du vælger modellerne med Intel® Core™ i7-processor, da de giver høj performance i CS2.
Er du på udkig efter den bedste computer til CS2, enten fordi du er professionel gamer eller bare gerne vil have, at computeren ikke er begrænsningen for dit niveau, så er disse gaming PC’er lige noget for dig. Computerne er perfekte til Counter-Strike på højeste niveau, eller til dig, der gerne vil spille på højt niveau og streame dit spil samtidig til eks. YouTube eller Twitch.
Det taktiske first-person shooter spil opstod egentlig som en modificeret udgave, af det populære spil ’Half-Life’ fra 1998, og er udkommet i flere versioner igennem årene. De efterhånden mange år på bagen har også givet spillet mulighed for at samle en stor følgeskare op, og det helt klart en af årsagerne til, at det nu er et af verdens mest populære spil indenfor eSport.
Selvom de grundlæggende regler lyder ret simple, så er der masser af taktiske elementer i spillet, der er med til at gøre det hele ekstra spændende.
Hver bane i spillet har unikke områder og rummer masser af muligheder for eks. at lave overraskelsesangreb eller låse modstanderen fast. Derfor skal hvert hold også analysere banen, identificere modstanderens svagheder og samarbejde, for at hive sejren hjem.
I Counter-Strike er kommunikation på holdet derfor også et af de vigtigste elementer. Et velkoordineret hold kan nemlig udnytte synergier mellem forskellige våben, bruge røggranater til at dække for holdkammerater og udføre præcise angreb eller koordinere et forsvar. Halter kommunikationen, vil der i stedet hurtigt opstå forvirring, når hver spiller begynder at træffe sine egne beslutninger, uden at det er koordineret med resten af holdet. Sker dette, og møder man et hold med styr på aftalerne, bliver det hurtigt meget, meget svært at vinde kampen.
Lad os være ærlige. En stærk computer alene, kommer ikke til at gøre dig til en verdensstjerne. Men er du seriøs omkring din træning, så kan du nå til et punkt, hvor du faktisk kan udnytte nogle af de ting, som en kraftfuld gaming PC til CS2 kan give dig. En af disse ting er FPS - en forkortelse for Frames Per Second.
En god gaming PC kan ganske enkelt producere flere FPS, hvilket betyder, at der kan vises flere billeder i sekundet på din skærm - hvis denne vel at mærke er lavet til, at vise mere end de 60 billeder i sekundet, som typisk computerskærm kan. Med en gaming skærm med 144Hz eller endda 280Hz, kan du nemlig få vist op til 144 eller 280 billeder i sekundet, hvilket giver et mere flydende og præcist billede. For en ikke-gamer kan dette virke som forsvindende små detaljer og næppe noget, der kan have afgørende betydning. I Counter-Strike er konkurrencen dog bare så hård, at det netop er denne slags detaljer, der kan være forskellen mellem succes og fiasko.
Skal din nye gaming PC også bruges til andet end Counter-Strike 2, eller har du andre spørgsmål, som vi ikke fik besvaret i denne guide? Så kontakt endelig vores danske rådgivere, der er klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige gamer computer.
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.30 - 16.30.