Rainbow Six: Siege har med sit taktiske gameplay og inspiration fra den virkelige verden samlet millioner af spillere til hæsblæsende kampe, hvor du som spiller får lov at styre specialstyrker fra hele verden. Løs dine missioner ved hjælp af højteknologiske gadgets, moderne våben og et solidt samarbejde med dine holdkammerater. Men når bomber skal desarmeres i sidste øjeblik, er det vigtigt også at bevare et køligt overblik – og at have en computer, der kan følge med, når det hele skal gå rigtig stærkt! I denne guide hjælper vi dig til at vælge den gaming PC, der passer allerbedst til dig, når du skal spille Rainbow Six: Siege.
Rainbow Six: Siege er ikke kun et sjovt og udfordrende spil, men også et af verdens allermest populære esport-spil, med præmiepuljer på flere millioner dollars. Med millioner af dedikerede spillere og kæmpestore internationale turneringer er spillet blevet et sandt fænomen og et af de spil man bare skal prøve, hvis man er til taktiske first-person-shooters.
Uanset om din ambition er at blive professionel Rainbow Six: Siege-spiller og deltage i store turneringer, eller du bare vil hygge og have det sjovt med vennerne, så har vi en gaming PC der passer til dig. For at gøre det så enkelt som muligt for dig at finde din nye computer til Rainbow Six: Siege, har vi udvalgt en række PC’er og inddelt dem i kategorier, så du kan vælge en computer, der passer helt perfekt til dit ambitionsniveau.
Spiller du for hyggens skyld med vennerne, så er disse computere et oplagt valg. Du får en rigtig god oplevelse, hvor spillet kører stabilt, så du bare kan koncentrere dig om at have det sjovt. Computerne er et rigtig godt match til en almindelig FullHD 60Hz skærm.
Er høje grafiske indstillinger vigtige for dig, eller har du en skærm med ekstra høj opløsning eller hertz, så bør du kigge nærmere på disse computere. Computerne er udstyret med ekstra kraftfulde processorer og grafikkort, der giver en flydende spiloplevelse. Du kan også med fordel overveje disse computere, hvis du gerne vil optage videoer af dit spil eller streame til eks. Twitch eller YouTube.
Er du ude efter det bedste af det bedste - eksempelvis fordi du er professionel gamer eller streamer, så er dette computerne, du skal kigge på. Der er ikke sparet nogle steder, og som entusiast kan du med det samme mærke dette i dit spil, når du med konstant høj FPS kan tillade dig kun at fokusere på at vinde dine kampe!
Rainbow Six: Siege er et taktisk first-person-shooter spil, der først og fremmest spilles online. Der findes forskellige game-modes i spillet, men fælles for dem alle er, at man bliver inddelt i 2 hold á 5 spillere, og holdende har dernæst hvert deres mål i kampen. Det ene hold kan eksempelvis have som mål at beskytte en bombe, mens det andet hold skal forsøge at desarmere den.
I Rainbox Six: Sige er der ikke bare én vej man kan tage for at nå sit mål. Vinduer, vægge og lofter kan ødelægges, så man må som spiller hele tiden tænke kreativt og overveje alle muligheder. Vil fjenden rappelle ned ad ydermuren og bryde igennem vinduet? Bliver gulvet under dig pludselig sprængt væk? Én ting er hvert fald sikkert: For at vinde, må man sørge for at spille sammen som et hold og hele tiden kommunikere klart og tydeligt med sine holdkammerater!
Hver spiller i Rainbow Six: Siege styrer en såkaldt ”Operator” – en figur inspireret af virkelige kampstyrker fra hele verden. Alle Operators er fordelt i kategorierne ”Attacker” og ”Defender”, og har dermed forskellige styrker og svagheder, afhængig af hvad man som hold har brug for. Derudover har de enkelte Operators unikke færdigheder, der, når de bliver brugt rigtigt, kan være afgørende for kampens udfald. Med over 50 forskellige Operators er der masser af muligheder, for at sammensætte et slagkraftigt hold – men der stilles også store krav til, at man som hold får valgt nogle Operators, der kan komplimentere hinanden, og begrænser holdets svage sider.
Ud over Operators fra lande som eks. USA, Tyskland og Japan, har soldater fra det danske Jægerkorps også givet inspiration til en Operator i Rainbow Six: Siege. Det har resulteret i karakteren "Nøkk”, der er et stærkt valg, når man vil liste sig rundt og skabe et overblik over fjenderne eller lægge sig klar til et bagholdsangreb. Nøkk kan gøre sig usynlig for fjendernes overvågningskameraer og bevæge sit stort set lydløst rundt.
Rainbow Six: Siege har siden det udkom 1. december 2015 bare vokset sig større og større. Spillet har formået at fastholde utroligt mange spillere igennem årene, og dette er ikke mindst takket være de forskellige ”Seasons”, der løbende har tilføjet nye baner og Operators til spillet. Denne konstante udvikling har holdt spillernes interesse ved lige, og spillet er efterhånden også blive et etableret eSports-spil. I ’The Six Invitational 2020’dystede en række hold eksempelvis om en præmiesum på ikke mindre end $3.000.000. Kom ikke og sig, at det ikke kan betale sig at gøre sig umage!
Skal din nye gaming PC også bruges til andet end Rainbow Six: Siege, eller har du andre spørgsmål, som vi ikke fik besvaret i denne guide? Så kontakt endelig vores danske rådgivere, der er klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige gamer computer.
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 09.30 - 16.30.