Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Generelt

De angivne vilkår gælder for alt salg fra MM Vision, så længe der skriftligt ikke er aftalt andet de to parter imellem. Juridiske Oplysninger:

  • MM Vision A/S
  • CVR 29974853
  • Alfarvejen 57
  • 4320 Lejre
  • E-mail: salg@mm-vision.dk
  • Telefon: +45 7022 1744
  • Oprindeligt Etableret 1999

Indgåelse af aftale

Når du har lagt en ordre på webshoppen, vil du modtage en bestillingsbekræftelse. Denne mail er alene en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og webshoppen, når du modtager en ordrebekræftelse. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er webshoppen berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil du naturligvis blive kontaktet.

Købsvejledning

Sådan foretages et køb på www.mm-vision.dk

  1. Du finder det ønskede produkt og tilføjer dette til indkøbskurven via "Køb nu"-knappen på produktsiden. Dette gentages, hvis du ønsker at købe flere produkter.
  2. Når alle ønskede produkter er tilføjet til indkøbskurven og priser/antal er kontrolleret, trykkes der på "Gå til Kassen"-knappen.
  3. Kundeinformation: Der indtastes fakturerings- og leveringsadresse samt valg af, hvorledes ordren skal leveres. Det bekræftes at handelsbetingelserne er læst og accepteret inden der trykkes på "Gå til Betaling"-knappen for at forsætte.
  4. Vælg Betaling: Vælg betalingsmetode og gennemgå de viste ordreoplysninger grundigt. Tryk på "Godkend & Betal"-knappen. Ved betaling med online betalingskort eller finansiering sendes du videre til en betalingsgateway for gennemførsel af betalingen.
  5. Når betalingen er godkendt, er ordren gennemført. Du modtager inden for få minutter herefter en e-mail med kvittering for, at vi har modtaget din ordre.

Har du efterfølgende spørgsmål til din ordre, kan du kontakte os via kontaktlink i den e-mail du modtager. Alternativt kan du ringe til os på +45 70221744 eller sende os en e-mail på salg@mm-vision.dk. Oplys venligst dit ordrenummer ved henvendelse til os.

Betaling

På www.mm-vision.dk kan du betale med Debit/Kreditkort (Dankort, Visa, MasterCard og Maestro), finansiering gennem samarbejdspartner (Resurs) eller forudbetaling med bankoverførsel.

Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Har du valgt finansiering, bortfalder aftalen om finansiering, hvis du fortryder dit køb.

Reservation ag beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

  1. Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
  2. Pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Priser

Alle priser er angivet inklusiv 25% dansk moms, medmindre andet er angivet, og eksklusiv eventuelle fragtomkostninger. Priserne er dagspriser og kan ændres uden varsel.

Ved levering til privat adresse, koster fragten fra 69 DKK.

Sælgers Pligter

MM Vision A/S er altid underlagt de generelle betingelser, der fremgår af dansk købelovgivning.

Købers Pligter

Kunder hos MM Vision A/S er altid underlagt de generelle betingelser, der fremgår af dansk købelovgivning.

Levering

Ved ordreafgivelse på www.mm-vision.dk tilbydes, ud over afhentning i vores forretning, levering med GLS eller PostNord. Vi tilbyder fragtfri levering på alle ordrer, i form af den billigste forsendelsesform. Ved bestilling med levering til privatadresse vil dette typisk være levering med GLS til nærmeste PakkeShop. Ved bestilling med levering til erhvervsadresse vil det typisk være levering til adressen med GLS Erhverv.

Leveringstiden fra vi sender ordren, til den er fremme hos dig, eller i den valgte pakkeshop, er 1-2 hverdage.

Fortrydelsesret

MM Vision A/S tilbyder 14 dages fortrydelsesret ved køb online eller i vores butik. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du,

  1. Har modtaget din vare.
  2. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
  3. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare der består af flere partier eller dele.

For at benytte din fortrydelsesret, skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Vi anbefaler, at du opretter en retursag på https://www.mm-vision.dk/rma/opretretursag, alternativt kan du rette henvendelse via e-mail på salg@mm-vision.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende denne med retur sammen med din vare – dette vil dog forlænge ekspeditionstiden. Du finder fortrydelsesformularen medsendt i din ordrebekræftelse eller sammen med din modtagne vare. Du kan også altid finde den på https://www.mm-vision.dk/standardformular.pdf.

Din vare skal sendes retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af de varer, du ønsker at fortryde købet af. Du bærer risikoen for varen fra du modtager denne, og ved returnering er du derfor også ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du kan ikke fortryde købet af en vare ved blot at nægte modtagelse af denne, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Varer undtaget fortrydelsesretten

  • Ved køb af software (programmer) frafalder fortrydelsesretten, i det øjeblik forseglingen på produktet brydes.

Varens stand, når du sender den tilbage

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage varen i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

I nogle tilfælde udgør varens originale emballage derudover en ikke-uvæsentlig del af varens værdi. Manglende eller beskadiget original emballage kan derfor muligvis udgøre en værdiforringelse. For at være sikker på, at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det derfor, at varen åbnes forsigtigt og uden at beskadige den originale emballage, og at den originale emballage returneres sammen med varen ved fortrydelse af købet. I de tilfælde, hvor en vare leveres i blisterpakning eller anden emballage, der naturligt ødelægges ved åbning, betragtes en beskadiget emballage naturligvis ikke som en værdiforringelse.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi det beløb, du har indbetalt til os for varen – fratrukket eventuelt værdiforringelse, som du hæfter for. Beløbet inkluderer også leveringsomkostninger, dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Ved delvis fortrydelse vil leveringsomkostninger ej heller blive tilbagebetalt.

Refunderingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at have returneret varen til os.

Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, med mindre du udtrykkeligt har indvilget i andet.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til

MM Vision A/S
Alfarvejen 57
4320 Lejre

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere varen personligt på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Skulle varen mod forventning være fejlbehæftet, opfordrer vi dig på det kraftigste til at oprette en reklamation (RMA sag) på https://www.mm-vision.dk/rma/opretretursag forud for indlevering til reparation, dette gøres for at minimere reparationstiden mest muligt.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Et defekt/mangelfuldt produkt skal indleveres eller sendes til vores butik på følgende adresse:

MM Vision A/S
Alfarvejen 57
4320 Lejre

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation fortsat (særligt omkring batterier til bærbare/ laptops/ notebooks) For varer med naturligt begrænset holdbarhed gælder det, at almindeligt slid ikke er en mangel i købelovens forstand, selvom nedslidning kan indtræde inden udløbet af de 2 års reklamationsret – dette gælder batterier. Der gives 2 års reklamationsret på fejl på genopladelige batterier, men svækket batterilevetid ved brug er ikke nødvendigvis at betragte som en fejl, men blot et udtryk for slitage.

For at få dit batteri til at holde bedst muligt anbefaler MM-Vision følgende:

  • Lad aldrig din bærbare computer være tilsluttet opladeren unødigt.
  • Undgå at batteriet aflades fuldstændigt.
  • Hvis muligt, fjern ladestikket så snart batteriet er opladt - Bemærk, modeller med dedikeret grafikkort kræver tilsluttet strømforsyning for fuld udnyttelse.
  • Udsæt ikke batteriet for høj varme eller kulde.

Garanti

2 års garanti

Alle computere af mærket "Vision" er som standard tilbudt med 2 års garanti.

Ved garanti, påtager vi os bevisbyrden i de 2 år garantien dækker. Ved ombytning eller reparation omfattet af garantien, forlænges reklamationsperioden alene på den ombyttede vare eller den reparerede/udskiftede del med 2 år, hvor garantien på computeren fortsat gælder 2 år fra fakturadatoen.

Garantien dækker

  • Fejl som er forårsaget af konstruktions- eller hardwarefejl, der gør computeren enten ustabil, giver manglende funktionalitet eller ydelse.
  • Slitage forekommet ved almindelig brug i forhold til produktbeskrivelsen af computeren.
  • Fejl i medkøbt software som ikke skyldes forkerte indstillinger eller påvirkning fra tredjeparts programmer.
  • Arbejdsløn ved fejlsøgning og udskiftning af defekte hardwaredele samt forsendelsesomkostninger til og fra nærmeste danske pakkeshop.

Garantien dækker ikke

  • Skader eller fejl forårsaget af udefrakommende påvirkning herunder væskeskader, nikotinrøg, fysisk overlast eller anden ukorrekt håndtering.
  • Skader opstået ved forkert montering eller udskiftning af komponenter.
  • Softwareproblemer som skyldes ikke fabriksinstalleret programmer.
  • Batterier monteret i bærbare computere, her henvises til afsnittet om reklamation.

3 års Garanti (Tilkøb)

Ved tilkøb af et ekstra års garanti forlænges ovenstående garantidækning til 3 år fra fakturadatoen. Ved ombytning eller reparation omfattet af garantien, forlænges reklamationsperioden alene på den ombyttede vare eller den reparerede/udskiftede del med 2 år, hvor garantien på computeren fortsat gælder 3 år fra den oprindelige fakturadato.

Særlige forhold ved salg til erhvervsdrivende

Et erhvervskøb defineres som et køb, hvor faktura er udstedt til et firma. Der gælder de samme salgsbetingelser som for private forbrugere, dog med følgende modifikation:

  • Med mindre andet er aftalt tilbydes 14 dages returret. Særaftaler vil fremgå af fakturaen.
  • Med mindre andet er aftalt gælder 24 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Særaftaler vil fremgå af fakturaen.
  • MM-Vision forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt.
  • Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
  • Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned.

Persondatapolitik

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med persondataloven. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden hvorpå de benyttes, henvises der til vores persondatapolitik, som kan tilgås via dette link – https://www.mm-vision.dk/persondata/politik

Cookies

Du kan finde information om brug af cookies på www.mm-vision.dk i vores cookie politik, som kan tilgås via dette link - https://www.mm-vision.dk/persondata/politik

Datasikkerhed

MM Vision A/S opfordrer alle kunder til at tage kopi / backup af samtlige data. MM Vision A/S kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af MM Vision A/S måtte have skabt, med mindre det følger direkte af dansk lovgivning.

Kompatibilitet

MM Vision A/S kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer, som følge af ændringer i en konfiguration af MM Vision A/S sammensatte komponenter. MM Vision A/S kan ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer mellem hardwareløsdele ved køb til selvmontering.

Force majeure

MM Vision A/S er altid forpligtet til at levere inden for den ved købstidspunktet oplyste leveringstid, dog kan der være udefrakommende situationer, hvor MM Vision A/S ikke kan holdes ansvarlig for en forsinkelse, på baggrund af force majeure. Som følge af sådanne omstændigheder er MM Vision A/S fritaget for alt andet ansvar end reklamationstilfælde, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler, og MM Vision A/S vil i disse tilfælde kreditere den manglende vares tilhørende købesum.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores salgsafdeling, enten via salg@mm-vision.dk eller telefon +45 70221744. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere Her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr


Handelsbetingelserne er senest opdateret 21/10-2024 - version 2.6

Indkøbskurv

Total 0 DKK