Spring ud i alverdens eventyr med TUF Gaming F15. Stream, multitask og spil alle dine favoritspil, uanset hvor du måtte være, med den kraftfulde Intel® Core™ i5-13500H processor, 16GB RAM og det stærke NVIDIA® GeForce RTX™ 4050 grafikkort, der suppleres af en dedikeret MUX Switch, som giver dig endnu højere ydelse i dine spil. Den 1TB store PCIe 4.0 NVMe SSD giver dig masser af plads til både film, billeder og spil, men løber du alligevel tør for plads, kan du heldigvis nemt udvide computeren med en ekstra M.2 SSD, da ASUS allerede har forberedt plads til, at du let kan eftermontere sådan en.
Uanset om du arbejder eller spiller på din TUF Gaming F15, så kan du nyde et flot billede på den 15,6” store FullHD (1080p) IPS-skærm, som dækker 100% af SRGB-farveområdet og er udstyret med antirefleks-belægning, så du kan spillet under alle forhold. Og når du spiller, kan du rigtig nyde opdateringshastigheden på 144Hz og G-Sync, der synkroniserer skærmens opdateringshastighed med grafikkortets output, så du får super flydende billeder og minimalt lag.
Med en TUF Gaming F15, får du naturligvis også adgang til den nyeste teknologi, der gør din hverdag lettere. Med WiFi 6 og Bluetooth 5.2 får du lynhurtige trådløse forbindelser og den indbyggede Thunderbolt™ 4-port, gør det nemt at tilslutte ekstra tilbehør som eks. en ekstern skærm. Og med det indbyggede webcam har det aldrig været nemmere at holde kontakten til både kolleger, familie og holdkammerater.
Når du er på farten med TUF Gaming F15, kan du både nyde godt af den lave vægt på bare 2,2 kg., og trygheden i at vide, at computeren lever op til de skrappe MIL-STD-810H standarder, som gør den ekstra modstandsdygtig overfor tab og stød sammenlignet med almindelige bærbare computere. Kombineret med muligheden for at oplade batteriet fra 0-50% på bare 30 minutter med den medfølgende oplader, er TUF Gaming F15 altså et sublimt valg, for dig der vil være online og game, uanset hvor du befinder dig.
Varen er desværre udgået, og kan ikke længere bestilles!